Måske er din løsning På den anden side

ET TILBUD OM AMBULANT MISBRUGSBEHANDLING I FÆNGSLET

Kan du genkende at:

Dit forbrug af rusmidler forhindrer dig i at være den person, du ønsker at være?

Du ikke lever det liv, du ønsker at leve?

Nogle fra din omgangskreds har antydet at du måske har et problem med rusmidler?

Du har et eller flere behandlingsforløb bag dig og er allerede stoffri, men stadig ønsker støtte til at forebygge tilbagefald?

Du måske ønsker hjælp til at reducere dit forbrug?

Det betyder at:

Du har ret til og måske brug for misbrugsbehandling under din afsoning.

Du kan blive løsladt med en forandret tankegang, der kan bevirke, at du fremover vil handle mere hensigtsmæssigt.

Du vil komme tættere på dine egne værdier.

Du vil genskabe tilliden til din familie, omgangskreds og ikke mindst dig selv.

Vi er:

En selvejende institution ved navn Projekt Menneske, som samarbejder med Kriminalforsorgen om at opfylde din behandlingsgaranti på 14 dage.

Et ambulant behandlingstilbud med en kognitiv indfaldsvinkel.

Du er:

Indsat i Horserød Statsfængsel med en dom på over 14 dage.

Motiveret for at skabe en positiv forandring i dit liv.

Indstillet på at indgå i et individuelt samtaleforløb med en misbrugsbehandler.

Indstillet på at indgå i tematiserede gruppesessioner med lækker morgenmad hver gang.

Muligvis interesseret i at afprøve om NADA (øreakupunktur) er noget for dig?

Muligvis interesseret i ugentlige aktiviteter af social/fysisk karakter.

Du kan forvente at:

Vores samtaler er fortrolige.

Du bliver taget alvorligt, bliver set og hørt.

Der vil være en varm og respektfuld atmosfære.

Behandlingen foregår i hyggelige omgivelser i vores lokaler på den anden side af fængslet.

Download vores brochure - klik på billederne

Download vores brochure - klik på billederne